Profil

SPRINGBJERGLUND DYREPENSION er beliggende i landlige omgivelser på den gamle Hærvej,
midt mellem Vejle, Egtved og Billund.

Springbjerglund Dyrepension er nyindrettet og der er gjort alt for at gøre forholdene så optimale
for dyrene som muligt.

Om de skal på ferie, weekend, kursus, flytte, holde fri et par dage m.m., tager vi i disse perioder
kærligt hånd om familiens dyr.

Vi tilbyder gode trygge forhold med megen kontakt dyr og mennesker imellem hver eneste dag.

På den måde kan vi altid aflevere et glad og veltilfreds kæledyr til Dem igen.
 
De kan også se vor side på FACEBOOK
 
At drive en hundepension og kattepension er for os et familieanliggende og arbejdet med dyrene
optager en meget stor del af vor tid.
 
Men hvem er vi?

  

ANNETTE LAURSEN har arbejdet med hunde siden barns ben. For mange år siden havde mine
forældre en hundepension i Bredballe og det var her kimen til egen hundepension blev lagt.

Selv har jeg 3 Ruhåret Hønsehunde, 2 Gravhunde og en enkelt blandinghund. Mine Ruhår trænes
til jagt, markprøver, apporteringsprøver, sporprøver med mere.

Jeg sidder i bestyrelsen for Dansk Ruhår Klub, er medlem af Dansk Kennel klub, er uddannet
markprøvedommer og jagthundeinstruktør og har gennemgået den nye lovpligtige hundeholder
uddannelse.
 

MICHAEL SANNER har også arbejdet med hunde i mange år.

Har 3 Ruhårede Hønsehunde og del i et par Gravhunde.

Michael sidder i bestyrelsen for Højderyggens Jagthunde Klub, er uddannet jagthundeinstruktør
og er ved at uddanne sig til autoriseret markprøvedommer.